“Jeg havde brug for sparring på et pilotprojekt, som jeg skulle gennemføre i perioden april 2014 – marts 2015. Jeg har haft nogle gode møder hos Delendorff, både før og efter afviklingen af pilotprojektet.

En af aktiviteterne i pilotprojektet var at arrangere og afvikle en konference med potentiel kundegruppe og samarbejdspartnere. Jacob og Helle ydede uundværlig bistand i denne proces.

Resultatet af rådgivningen hos Delendorff var, at konferencen blev en succes og jeg føler mig godt klædt på til at komme videre med processen på en ordentlig måde; det har givet mig en vis sikkerhed at få professionel rådgivning og vendt de vigtigste spørgsmål. Metoden hos Delendorff har ligeledes passet mig godt. Delendorffs perspektiv på mit projekt har hele tiden vekslet mellem det teoretiske og det praktiske. Samtidig er Delendorff dygtig til at se på de mere strukturelle og grundlæggende aspekter af projektet; det var meget brugbart at få et par friske øjne, der kan sætte alting i et nyt og uventet perspektiv.“

– Thomas Olesen, iværksætter

“Dansk Industri har samarbejdet med Jacob Høj Jørgensen, Delendorff Advisory gennem flere år, hvor han har afholdt workshops (og underholdt) i kreativitet og idéudvikling.

Jacob er en blændende formidler og igangsætter.
Hans foredrag veksler afbalanceret mellem teoretiske indlæg, øvelser, jokes i øjenhøjde med deltagerne. Det komplicerede stof bliver nærværende – idéudvikling, kreativitet og innovation bliver konkret og inspirerende…

Og så er han hylende morsom og en usædvanlig rar og stabil samarbejdspartner.”

– Morten Schwarz Lausten, DI

“Brugerworkshoppen som Delendorff lavede for os var en meget professionel og vellykket eftermiddag. Hyggelig og uden pres, deltagerne sprang bare ud i det med det samme.
Og samtidig blev der gjort så mange ting, som vi ikke selv havde mulighed for: taget billeder, lavet video, snakket om udfordringerne og alt det. Og det var rigtig godt, at deltagerne blev spurgt så meget undervejs. Vi var meget begejstrede!

Dagen før workshoppen snakkede min mand og jeg faktisk om, om vi havde energi til at fortsætte projektet. Det tager mange kræfter. Jeg tror det overraskede os, hvor meget det gav at få feedback og bekræftelse og nye input. Vi fik simpelthen gnisten tilbage, den eftermiddag!”

– Asta Laufey Agustsdottir, iværksætter

“Etnisk Erhvervsfremme har brugt Delendorffs målgruppeundersøgelse som retningspil, da vi skulle prioritere indsatsen.

Det har været særdeles brugbart i samspillet med vores vigtigste interessenter Erhvervsstyrelsen, Beskæftigelsesministeriet og de lokale erhvervsserviceenheder i København, Slagelse, Odense, Vejle, Aarhus og Aalborg.

Vi har oplevet Delendorff som sikker på hånden ift. metode og videnskabelighed og er meget tilfredse med koblingen til de danske og internationale undersøgelser inden for samme område. Jeg kan kun give min varmeste anbefaling.”

– Mette Boel, centerleder Etnisk Erhvervsfremme

“Delendorff giver en yderst kompetent sparring til metoder, udfordringer, ideer og planlægning af innovationsprocesser.

I sparringen er der en tydelig fokus på den virkelighed vi står i, ligesom Delendorff meget flot og passende fanger og håndterer forskellige perspektiver og stemninger i kommunikative og kreative processer.
Hjælpen fra Delendorff underbygges af stor teoretisk viden og erfaring med innovation – fremsat med relevante og illustrative fortællinger.
Opsamlinger fra workshops er så præcise og nuancerede, at de kan bruges direkte i det videre arbejde.

Jeg kan varmt anbefale Delendorff Advisory i innovationsprocesser.”

– Birthe Lodahl Haxholk, projektleder Slip Sundheden Fri