Forskningsbaseret analyse

Hvis du har behov for nye perspektiver og et solidt datagrundlag inden du træffer beslutninger og prioriterer i en kompliceret problemstilling, kræver det ofte et grundigt analysearbejde. Vi gennemfører alt fra mindre til større kvalitative analyseopgaver, og har gennem en bred portefølje af forskningsprojekter og analyseopgaver oparbejdet stor erfaring med at anvende eksplorative metodedesigns i praksis. Uanset om det handler om kortlægning af innovationsarbejdet i en større offentlig organisation, lokale vækstpotentialer i finanssektoren, større tryghed i hjemmet for KOL-patienter, forbedret palliativ indsats for kronisk syge eller fremme af internationale iværksættere i Danmark, har vores forskning og analyser bidraget til nye perspektiver og mere værdiskabende prioriteringer.